Annette Præstegaard - designbureau

 
Bagte æbler med marcipan jordbær

Vindruer

Sådan lykkes det - Mine allerbedste mad- og bageopskrifter

search engine by freefind advanced
Brød
Forretter
Hovedretter
Dessert
Kage
Jul
Forside
Æbletærte
150 gr. smør, 125 gr. sukker, 2 st. æg, 150 gr. hvedemel, 100 gr. mannagryn, 3 spsk. vand, 6 store æbler, 1spsk. kanel, 1 håndfuld hakkede hasselnødder.

Smør og rasp en tærteform. Rør smør og sukker, tilsæt æg, mel og gryn. Hæld massen i tærteformen og skær skrællede æbler i både, der lægges over. Drys med kanel og groft hakkede nødder.
Bages midt i ovnen. 225° i 30 min. - ingen varmluft

Server med cremefraiche eller flødeskum.
 
Bagt æblekage
3 st. æg, 1½ del. sukker, 30 gr. mandler, 30 gr. havregryn, 2 tsk. vanillesukker, 1 tsk. bagepulver, 2 dl mel, 6 hakkede lakridspoter, 5 store æbler.

Smør springform. Riv æblerne m. skræl groft, hak mandler groft. Bland alle ingredienser og fordel dejen over æblerne.
Bages midt i ovnen ved 200° i 30 min. - ingen varmluft
 
Æbletærte med marcipan
Dej: 100 gr. smør, ½ dl. sukker, 2½ del. mel, 1 æggeblomme.
Fyld: 6 skrællede æbler, to tsk. sukker, 80 gr. marcipan, 1 spsk. kanel.

Beklæd smurt tærteform med dejen. Æblerne skæres i tynde skiver og lægges pænt på bunden. Drys m. kanel og sukkeret. Marcipanen rives hen over æblerne. Bages ved 200° i 25 min. Serveres med surmælksprodukt eller flødeskum.
 
Bagte æbler med marcipan - en hurtig dessert
1½ æble og en klump ren god marcipan (kugle Ø= 2½ cm) pr. person, lidt hakkede nødder eller mandler, smør, og fløde.

Skræl, halver og udhul æbler. Pres marcipan ned i hullet, drys med hakkede nødder og sæt æblerne i ildfast fad. Hæld smeltet smør over. Sættes i ovn ved 200° i ca. 15 min. Serveres med flødeskum.

 
Surprise med æbler
Kagebund (fx fra drømmekage eller købt lagkagebund), kogte kolde æbler, 1 del portvin, 50 gr. mandler, 1 l vanilleis, 8 æggehvider, 8 spsk. flormelis,

Læg kagebunden i tærtefad, læg æblemosen på og skiver af is øverst. Pisk æggehvider med flormelis og bland de grofthakkede (usmuttede) mandler i. Fordel massen over kagen. Bag ved 250° i 5-10 min. Se konstant på kagen under bagningen.
 
Mousse au chocolat
Til 4 pers: 200 gr. 70 % chokolade, 3 spsk. cognac, lille tsk. instant coffee, 2 æg + 2 ekstra hvider, lidt fløde, 3 spsk. smør, lidt smuttede mandler og violer.

Chokolade og smør smeltes i gryde v. svag varme, cognac og kaffe tilsættes, piskes jævn og køles ned til en lun masse. Pisk æggeblommer i ét ad gangen. De fire æggehvider piskes stive og vendes i chokolademassen. Serveres i husets bedste glasskål, pynt med flødeskum, hakkede mandler og violer - evt. kandiserede - hvis årstiden ikke passer :-)
 
Fyldte store jordbær
Flødeost rørt med lidt flormelis kommes i de let udhulede jordbær ved hjælp af en teske eller sprøjtepose. Knus en kiks og dyp det fyldte jordbær i raspen. Se bilede.
Desertkage med valnødder
6 pers. 125 gr valnødder, store 2 æg,125 gr. flormelis, 125 gr. Maizena mel, 1 spsk. hvedemel, 1 lille tsk. bagepulver, 50 gr. 70 % chokolade, ½ del mælk. Pynt: chokolade og valnødder, evt. lidt fløde.

Smør springform grundigt med smør. Pisk æggeblommer gr. flormelis, hæld blendede valnødder, de to slags mel og bagepulver i. Varm chokolade og mælk i gryde og pisk det i dejen. Pisk æggehvider stive og vend det i dejen. Bag 150° 1 time. Tag kagen af formen og pynt med  smeltet chokolade og valnødder. Kan serveres med flødeskum.
 
Pandekager I med brombær
4 pers. 50 gr. mel, 3 spsk. mælk, 1 dl. øl, 4 æg, lidt salt, lidt muskat, lidt rørsukker og 20 gr. smeltet smør. 500 gr. brombær, portvin.

Mel blandes med lunken mælk. Æg, krydderier og lidt sukker tilsættes. Rør smeltet smør i. Brombær blandes med et glas portvin og lidt rørsukker. Pandekagerne rulles om brombærrene og lægges på et fad. Hæld lidt brombær over som pynt.
 
Pandekager II, - min mors opskrift
4 pers. 50 gr. smør, 125 gr. sukker, 2 kopper øl, 2 æg, ½ l mælk, 500 gr. mel, knivspids salt.

Pisk alle ingredienser sammen og bag i smør på pande. Server med solbærsyltetøj.
 
Kreol - varm ananas - den hurtige
4 pers. 8 skiver dåseananas, 2 spsk. smør, 2 spsk. brun farin, 4 spsk. mel, 2 tsk., instant coffee, 1 kop rom, 1½ kop ananasjuice (fra dåsen), 4 spsk. smuttede mandler.

Smelt smørret i sauterpande, vend ananasringene i, - tilsæt farin, saft og kaffe. Server desserten i panden eller evt. en souffeskål. Tilsæt rommen og flamber. Drys med smuttede mandler.
 
Hurtig æbletærte med is.
4 - 6 pers: 1 pk. frossen butterdej, rosmarin, 4 æbler, ahornsirup, portvin eller lign., Vanilleis. Evt. hasselnødder

Tø butterdej og lim pladerne sammen med vand og sæt dem på plade på bagepapir. Prik dejen med gaffel og marker udskæring fx. 15 x 15 cm. Drys med rosmarin, Skær æblerne i både - gerne med skræl, og læg dem på dejen. Pensel med tyndt lag ahornsirup. Bages ved 200° i 20 min. Server hurtigt stykkerne som portionsanretning. Stænk med portvin, læg kugler af is på og drys evt. men hakkede hasselnødder.
 
 
 
Valnødder i ahornsirup
Serveres til ost. 50-100 gr. valnødkerner sættes i blød i vand i køleskab et døgn. De opleves næsten som friskplukkede valnødder. Læg dem i en skål med tre stjerneanis + evt. et lille drys lakridspulver. Hæld ahornsirup over og lad dem stå to døgn. De er nu klar til servering sammen med ost af forskellig slags.
 

 



      
    Unikke gaver
     Smykker til 
     individualister

    www.sienna.dk


    

    
Indretnings- 
    design

     Få hjælp i 2
     timer eller mere
     www.prae.dk/bo


   
Annette Præstegaard: Thoras Blonde
   
Unika porcelæn      Spændende
     design: Thoras
     Blonde

    www.prae.dk
    /thora